Nordic MDS-group

Introduction
Coordinators
Members
Studies
Publications
Diagnosis and prognosis
Nordic Care Programme
Meeting Calendar
Contact information

Patient informations

Danish Dk
Finish Fi
Icelandic Is
Norwegian No
Swedish Se


Members only
User name:  

Password:  

Myelodysplastisk syndrom (MDS)

Patient information

Information om sygdommen
Du har sygdommen myelodysplastisk syndrom, som vi plejer at forkorte "MDS". "Myelo" betyder knoglemarv. Knoglemarven findes inden i alle kroppens store knogler og der dannes tre forskellige slags blodlegemer. De røde blodlegemer transporterer ilt rundt i kroppen og måles ved hæmoglobinværdien "Hb", populært kaldet blodprocenten. De hvide blodlegemer (kaldet leukocytter) deltager i vores forsvar mod infektioner. Blodpladerne, som også kaldes trombocytter, er vigtige for organismens evne til at forhindre og stoppe blødninger.
"Dysplasi" betyder at cellerne i knoglemarven ikke udvikles og modner ud som de skal. Dette indebærer, at knoglemarven ikke formår at danne tilstrækkeligt med blodlegemer, hvilket er grunden til at du har mangel på en eller flere typer af blodlegemer.
"Syndrom" er et andet ord for "gruppe af sygdomme".

Läs mer om:

Behandling af myelodysplastisk syndrom (MDS)
MDS er en sygdom som kan give forskellige symptomer i meget forskellig sværhedsgrad. Der findes derfor mange forskellige behandlinger ved MDS. Der findes en mulighed for helbredelse af MDS, hvis man har en alder, hvor knoglemarvstransplantation er mulig at gennemføre. For andre patienter er sygdommen kronisk, forstået på den måde at det ikke er muligt at få sygdommen helt væk. Derimod findes der forskellige måder at bedre dine blodværdier og dermed at bedre dine symptomer.
Her følger en meget kortfattet beskrivelse af de forskellige behandlinger der kan blive aktuelle ved MDS. Din læge vil give dig mere detaljeret information om de behandlingsalternativer, der kan komme på tale hos dig.

Ingen behandling
Din MDS-sygdom kan være så let, at du ikke behøver blodtransfusioner eller anden behandling. Du kommer i så fald til at gå til regelmæssige kontroller og får taget blodprøver med jævne mellemrum. Kontrollerne har til formål at opdage om sygdommen forværres. Det er også vigtigt at du lader høre fra dig, hvis du begynder at få det værre.

Läs mer om:

Patientinformation som PDF-filer** för nedladdning:

** Du behöver programmet Acrobat Reader. Laddas ned här.

 top
© 2004-2008 nordicmds.org